VVS-ingeniør til installationsafdeling
Vil du arbejde i et firma, som løser rådgivningsopgaver fra bolig til domicil - fra renovering til nybygning – fra traditionelle til utraditionelle løsninger?
Hos Torkil Laursen A/S rådgivende ingeniører leverer vi en bred vifte af ingeniørydelser og service til private, boligorganisationer, kommuner og erhverv om byggeri, energi, indeklima og bæredygtighed.
Vi har brede fagkompetencer og specialer, som gør os til en attraktiv samarbejdspartner og leverandør af ingeniørrådgivning.
Du får mulighed for at være med i alle projektets faser, lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelige byggeri. Du kan få projektlederansvar for forskellige typer og størrelser af opgaver, og kommer til at arbejde på tværs af projekter. Jobbet vil være afvekslende og udfordrende med stor kontaktflade til bygherrer, entreprenører og arkitekter.
Vi ser gerne, at du har 5+ års erfaring som VVS-ingeniør fra en rådgivende virksomhed, og for den rette person vil der være tale om stor grad af selvstændighed og ansvar i stillingen.
Jobbet:
Primært projektering og tilsyn af installationer i forbindelse med nybygnings- og renoveringsopgaver inden for det farmaceutiske område. Ydermere erhvervs-, institutions-og boligbyggeri inden for VVS og ventilation.
Jobbet vil indeholde:
- Projektering af VVS, ventilation, køl, CTS, kloak m.v.
- Fagprojektledelse / projektledelse
- Rådgivning vedr. energimæssige forhold
- Indeklimasimulering og energiberegning
Profil og kvalifikationer:
- VVS-ingeniør med 5+ års erfaring fra rådgivende virksomhed
- Kvalificering / Validering / GMP
- Godt funderet fagligt indenfor ventilation, bygningsautomatik og kloak
- Projektledererfaring
- Gode formuleringsevner i skrift og tale
- Gode samarbejdsevner og fleksibilitet
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og afvekslende job blandt yngre og erfarne kollegaer
- Et kreativt og afslappet arbejdsmiljø
- Spændende og varierende arbejdsopgaver
- Efteruddannelse
- Løn efter kvalifikationer
- Madordning
- Kulturklub
- Massørordning
Torkil Laursen A/S er et mellemstort (ca. 25) rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957. Firmaet yder rådgivning inden for skole, institutions-, erhvervs- og boligbyggeri samt medicinalindustrien. Herunder nybygning, renovering samt indeklima og skimmelsanering, og fagområderne er bærende konstruktioner, VVS- og El-installationer.
- Kunde
- Torkil Laursen A/S
- Placeringer
- Taastrup
Kollegaer
VVS-ingeniør til installationsafdeling
Indlæser ansøgningsskema