Vi søger Frontend- og Backend udviklere til Politiken.dk

Vi søger Frontend- og Backend udviklere til Politiken.dk

Politiken.dk er et af Danmarks mest besøgte websites - vi befinder os i hjertet af medieverdenen, hvor mængden af indhold er stor og hvor indholdet bliver opdateret mange gange dagligt.

Vi er lige nu ved at de tage første skridt mod at bygge en helt ny backend og frontend struktur, som skal sikre at forretningen fortsat kan udvikle sig digitalt.

Med vores nye platform vil vi i højere grad fokusere på at udvikle vores egen platform med tools og infrastruktur, som passer præcist til kernen af vores forretningsbehov, og koble den til specialiserede off-the-shelf-løsninger, som ligger uden for kernen af vores kompetenceområde.

Vi har i denne forbindelse mange spændende og udfordrende programmeringsopgaver foran os, og vi søger dygtige programmører, som har lyst til at komme og hjælpe os med dette arbejde. 

Udviklingen af vores nye platform er en del af en langsigtet strategi. Vi er igang med at opbygge et omfattende produkt fra bunden, som vi skal bruge og vedligeholde i mange år frem, og vi har derfor stor fokus på at programmere på en grundig og holdbar måde - vi skriver object-orienteret kode med veldefinerede snitflader og som kan testes.

Samtidig går vi meget op i performance. Det er vigtigt at politiken.dk tegner så hurtigt som muligt for brugeren, også når vi har meget indhold og personalisering. Vi strukturer i høj grad vores kode og infrastruktur med henblik på fart. Du må meget gerne have interesse for hvordan koden fungerer under hjelmen, og synes at det er sjovt at få noget til at performe bedre.

Vi er flere steder stadig i gang med at finde ud af, hvad vi skal bygge og hvordan. Vi ved ikke alt og forventer heller ikke at du gør, men du skal kunne lide tekniske udfordringer og have mod på at grave dig ned i nye områder og blive ekspert. Du vil komme til at bruge tid på at undersøge løsninger, prototype ideer, spare omkring dem og til sidst at implementere og dokumentere dem.

Vi er et lille team, og du vil komme til at få stor indflydelse på hvad der bliver lavet. Vi laver alt fra visuel historiefortælling, selvudviklet podcast-streaming, app, CMS-udvikling og egne personaliseringstjenester til integration med abonnements- og annoncesystemer, så du vil opleve mange alsidige arbejdsopgaver.

 

Arbejdet med vores nye digitale platform kan groft inddeles i to kategorier:

  1. Vores nuværende monolitiske kodebase skal splittes op i mange cloud-baserede microservices, som taler til hinanden via fast definerede snitflader og er skrevet i Kotlin.
  2. Vi skal udvikle en in-house webbaseret text-editor som vores frontendere og designere skal bruge til at skrive vores html og css, samt opsætte vores templates.


Et par eksempler på opgaver du kunne have haft hos os de sidste par måneder:

  • Studere AWS og opsæt et remote desktop udviklingsmiljø til vores fremtidige udvikling.
  • Skrive en CSS-parser der kan extracte alle classnames fra et stylesheet og loade dem ind i vores in-house editor så den kan autocomplete.
  • Skrive en parser til vores in-house editor, der kan transformere inputs til en token-baseret datastruktur.
  • Flytte vores eksisterende image-rescaler til sin egen microservice.
  • Implementere et automatisk opsigelsesflow for abonnenter med integration til eksterne systemer (både legacy og koncern-API’er)


Vi søger profiler til:

  • Frontendudvikling
  • Backend (applikationsudvikling og integration)

Vi forventer ikke at du kan alt, men vi forventer at du har lyst til at lære. Kan eller vil du mere end én ting, er det også en mulighed.

 

Teknologier vi bruger:

Vi forsøger at løse opgaver med high-level object-orienteret udvikling og vi går op i ensartethed i vores teknologivalg. I øjeblikket arbejder vi blandt andet med:

  • Kotlin
  • Java & JSP
  • React Native
  • Alpine.js
  • Tailwind.css
  • gRPC
  • Docker
  • AWS

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

København K

Rådhuspladsen 37
1550 København Kørselsvejledning Vis side

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor