facebook tracking

Salgsingeniør – El-automation og Motorregulering

Kender du til automationskomponenter, og har du drive og lyst til at være en af de bærende kræfter i udviklingen af salget til industrien? Så er det dig, vi skal bruge.

Stillingen:
Du bliver kunde- og budgetansvarlig og skal arbejde selvstændigt med opsøgende og vedligeholdende salg til nye og eksisterende kunder. Distriktet er Sjælland og Fyn, og du har bopæl øst for Storebælt.

Med kommunikation som din styrke, målrettes din indsats primært på virksomheder i industrien med kontakt til ingeniører, konstruktører og indkøbere. Dit største fokus bliver på salg af frekvensomformere, servosystemer, fotoceller og sensorer, men virksomhedens produktprogram omfatter også gearmotorer og Maskinvision, og
henvender sig dermed bredt til industrien og automationsbranchen.

Du skal i samarbejde med teknikerne i virksomheden kunne indgå i kundernes projekter og komme med professionelle løsningsforslag til deres applikationer.
Stillingen refererer til direktøren og omfatter følgende opgaver:

• Opsøgning, segmentering og afdækning af nye potentielle kunder.
• Vedligeholdelse og udbygning af salget til eksisterende kunder.
• Deltage i udstillinger, kundeseminarer og øvrige salgsfremmende aktiviteter.
• Udarbejdelse af budgetter, besøgs- og aktivitetsplaner, samt sikre at kundedatabasen er opdateret.
• Rapportering og registrering i CRM system.

Afdelingen:

Vi har to produktafdelinger, den ene arbejder med El-Automation, Maskinvision og Motorregulering. Den anden med Transmissionsteknik. Hver afdeling har egne specialiserede salgs teams.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har en el-faglig uddannelse som elektriker, stærkstrømstekniker, installatør eller lign. Det er et plus hvis du har erfaring med brug af Fotoceller, Frekvensomformere og Servoteknik, eller hvis du har nogle års erfaring med opsøgende salg af el-automation til industrien.

Det er vigtigt, at du er udadvendt, forretnings- og salgsorienteret, har økonomisk flair samtidig med, at du er den ”proaktive” type, der formår at vedligeholde og udbygge langvarige kunderelationer.

Du trives med at have et højt aktivitetsniveau målrettet mod kunderne. Det er desuden vigtigt, at du er en god ”teamworker”, da en stærk korpsånd og evnen til samarbejde på tværs af organisationen er fundamentalt for virksomheden, og har gode samarbejdsevner og en serviceminded indstilling. 

Du har lysten til salgsarbejde, som du udfører med en stor portion udholdenhed og engagement. Ord som ambitiøs, resultatorienteret, vedholdende, selvstændig, tillidsvækkende og gennemslagskraftig kendetegner dig.

Du kører typisk ud hjemmefra, når du skal besøge kunder, og når du ikke er på kundebesøg, vil det være naturligt for dig at arbejde fra vores kontor i Roskilde. Det er vigtigt, at du kan planlægge din egen salgsindsats, er vant til at arbejde selvstændigt med tingene og har et fornuftigt højt energiniveau.

Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale, og kan du begå dig på tysk, er det et yderligere plus. Du behersker IT på almindeligt brugerniveau.

Der tilbydes:

Et udfordrende job i en travl hverdag og i et arbejdsmiljø, hvor såvel faglig som personlig udvikling vægtes højt.

Vi lægger vægt på, at opgaverne løses effektivt og til kundernes fulde tilfredshed samtidig med, at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri. 

Du vil få supplerende uddannelse efter behov, således at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau. For at sikre en god introduktion til jobbet, tilbyder vi en oplæring i produkterne der matcher dine behov. Har du ikke erfaring med eksternt opsøgende salg vil vi også oplære dig i dette. Gode og velordnede forhold, og en god fast løn der modsvarer opgaver og ansvar.

Virksomheden:
Blev grundlagt i 1980, hvilket betyder mere end 30 års know-how og erfaring inden for området. Nu som dengang sættes kunden i centrum og der opretholdes en høj kvalitet i arbejdet – teknisk som servicemæssigt.

Produktporteføljen leveres fra velrenommerede producenter i Sverige, Tyskland, Østrig, Italien og Japan. Det er leverandører, som er udvalgt med omhu, og produkter, som vi kan stå inde for. Der inddrages løbende nye produkter i takt med den hastigt voksende tekniske udvikling, således at der til enhver tid kan tilbydes opdaterede løsninger med den nyeste teknik og produkter. Hver produktgruppe består af dygtige og engagerede specialister, så du hos os altid har kontakt til en fagmand inden for det område, du har brug for. Afdelingerne fungerer selvstændigt, men udnytter også hinandens individuelle viden og ressourcer, ligesom man arbejder tæt sammen med kunderne. Vi er lagerførende og har egen gearmontage, for at kunne sikre kunderne hurtig og fleksibel levering.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

Regal A/S

Industrivej 4
4000 Roskilde Kørselsvejledning

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor