facebook tracking

KREATIV OG ALSIDIG DIGITAL DESIGNER

Vil du være med til at gøre dansk e-handel til en endnu mere tryg oplevelse for alle? Skal du være med i kampen mod de mange tusinde fupbutikker, der hvert år snyder danskerne? Og har du en solid digital værktøjskasse, som du stilsikkert og kreativt kan sætte i spil?

 

STILLINGEN 

Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, er du allerede godt på vej til at blive en del af vores fantastiske team. Du vil i givet fald få det daglige ansvar for e-mærkets visuelle identitet. Dermed skal du bl.a. sikre et værdiskabende og ensartet designudtryk på tværs af diverse platforme mv. Som en integreret del af designarbejdet, har du også ansvaret for UI/UX-optimering, så der opnås det rette samspil mellem æstetik, arkitektur og usability. Du vil have berøring med store dele af organisationen og kommer naturligvis til, at spille en central rolle i arbejdet med opgradering af vores digitale platforme samt løbende tilpasning og forbedring af alt fra hjemmesider til mailskabeloner. Der vil eventuelt være mulighed for, at du desuden bliver produktejer for vores widgets, certifikater mv., hvilket vi løbende arbejder på at udvikle og forbedre ud fra både medlemmernes og forbrugernes behov.

 

PERSONLIG PROFIL

Du er først og fremmest en kreativ ildsjæl og fyldt med idéer, der skal prøves af. Du arbejder dog altid ud fra en struktureret og analytisk tilgang, hvilket også er baggrunden for at du bl.a. bruger data som et vigtigt element, når du skal træffe beslutninger.
Du har et konstant fokus på detaljen og sætter en ære i dit faglige håndværk. Du stiller derfor også høje krav til kvaliteten af dit eget og andres arbejde.
Du motiveres af at have mange forskelligartede opgaver og trives med at arbejde selvstændigt under frie rammer. Samtidigt elsker du input fra andre, så I kan gøre hinandens idéer bedre, når du f.eks. indgår i samarbejde på tværs af projektteams.


KVALIFIKATIONER OG FORVENTNINGER 

Vi forventer du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som du, sammen med din erfaring, kan bruge til at sætte rammer og retning for en visuel identitet, der tager afsæt i vores generelle brandplatform.

Du ved naturligvis, at der ligger mere bag et godt design end blot det æstetiske udtryk. Derfor finder du det bl.a. også naturligt med test og brugerinddragelse, hvilket du har praktisk erfaring med.
For at få alle idéer ført ud i livet, er du ekspert i Adobe Creative Suite (Photoshop, Illustrator, evt. InDesign) og andre relevante værktøjer. Kan du desuden arbejde med f.eks. HTML, CSS og JavaScript vil det være en klar fordel, men ikke et krav. I tillæg har du en god ballast ift. projektarbejde og kan derfor bidrage i arbejdet med at skabe en stærk projektkultur.

 

VI TILBYDER

Et udfordrende job i en lille, flad og helt unik organisation, hvor begreber som ordentlighed og forretningsetik betyder meget. Der er højt til loftet - og et stærkt sammenhold, hvor vi også altid er friske på et spil bordtennis. Desuden vil du blive tilbudt:
• Personaleforening og mange firmaarrangementer
• God sundhedsforsikring og 6 ugers ferie
• En familievenlig arbejdsplads med stor fleksibilitet
• Kantineordning og 37 timers arbejdsuge inkl. frokost

 

e-mærket er en mærkningsordning for sikker nethandel med ca. 2.500 medlemmer. Vi kæmper hver dag for at bringe køber og sælger tættere sammen og forbedre den danske e-handel – for både forbrugere og webshops. Læs mere: www.emaerket.dk

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

Søborg

Generatorvej 8D
2730 Herlev Kørselsvejledning

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor