Digital Marketing Specialist

Digital Marketing Specialist – med ansvar for at løfte vores digitale tilstedeværelse
Som Digital Marketing Specialist bliver du den primære drivkraft bag vores digitale marketingindsatser. Du får et klart ansvar for at planlægge, eksekvere og optimere digitale kampagner, der genererer leads og styrker vores position i markedet. Du bliver vores interne ekspert på digital marketing og får stor frihed til at teste nye idéer, finde inspiration – både internt og eksternt – og sætte retning for, hvordan vi bedst udnytter digitale kanaler og værktøjer.
Stærkt team. Skarpe værktøjer.
Du bliver en del af et ambitiøst team med høj faglighed, hvor samarbejde og kommerciel forståelse går hånd i hånd. Vi arbejder datadrevet, og du får tæt sparring med kolleger på Content Marketing, Salg, Product Management og Commercial Excellence – og adgang til et konkurrencedygtigt set-up, hvor digitalt arbejde er et prioriteret indsatsområde.
Ansvars- og opgaveområder:
- Drive leadgenerering gennem ABM, e-mail flows og sociale medier (primært LinkedIn)
- Opsætning og optimering af Google Ads (Search & Display)
- Udvikle og implementere marketing automation og outreach-flows
- Identificere og implementere digitale værktøjer – herunder AI – der styrker marketing og salg
- Træne kolleger og udvikle brugervenlige guides til nye digitale løsninger
- Analysere kampagnedata og identificere optimeringsmuligheder
- Sikre struktureret leadhåndtering i CRM – fra registrering og kvalificering til overdragelse
Events og messer indgår i begrænset omfang og understøttes primært gennem målrettet digital synlighed før og efter.
Digital profil der tager ejerskab
Vi søger en fagligt stærk digital profil med lyst til at tage ejerskab for det digitale område og være på forkant med udviklingen. Det brede ansvarsområde kræver en struktureret arbejdsform og villighed til at teste og lære undervejs. Du motiveres af resultater og har en naturlig nysgerrighed efter at finde smartere måder at gøre tingene på.
Du har relevant erfaring med digital kampagnestyring og leadgenerering, kendskab til marketing automation, CRM og annoncering på LinkedIn og Google. Du arbejder datadrevet, kommunikerer klart og forstår samspillet mellem marketing og salg.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Om Trioworld Group
Trioworld er en førende producent af emballageløsninger baseret på polyethylen- og polypropylenfilm og blev grundlagt i 1965 i Smålandsstenar, Sverige. Vi tilbyder dig en arbejdsplads, der giver markedet bæredygtige alternativer til vores emballageløsninger, der er produceret i virksomheder med gode arbejdsforhold og et sundt arbejdsmiljø.
Vi er en global virksomhed med produktion i Sverige, Danmark, Frankrig, Holland, Storbritannien, Tyskland, Canada og med salgskontorer i Norge, Finland og USA. Vi kan derfor tilbyde dig en bred vifte af muligheder.
Som en del af Trioworld bliver du en del af en ansvarlig virksomhed, der sammen viser vejen for den næste generation af en god arbejdsplads. Vi håber, at du har lyst til at tage med os på vores rejse!
- Kunde
- Trioworld
- Lokationer
- Nyborg

Kollegaer
Digital Marketing Specialist
Indlæser ansøgningsskema